Velkommen

 

 

Velkommen til Sommerfuglen Privat Pasningsordning. 

Her tager jeg imod små guldklumper i alderen 6 måneder til 3 år. 

 

Sommerfuglen åbner 5. maj 2025 i mit hyggelige hjem i den nye udstykning i Skævinge, ca. 12 min. fra Hillerød og 5 min. fra Gørløse og hovedvejen, hvorfra du kan køre til  Hillerødmotorvejen eller mod Slangerup og Frederikssund. 

Lige nu er jeg privat børnepasser i en dejlig stor pasningsordning i Hillerød øst, her har jeg været i knap 3 år og synes det er det bedste i verden. Ønsket om at tilbyde en mindre pasningsordning går igen hos både min kollega og jeg og vi har derfor besluttet, at vi fortsætter i hver vores lille trygge pasningsordning, men vil fortsætte vores gode samarbejde evt. ved forskellige temaer, hyggelige legeaftale,  ture ud af huset og sparring. 

Jeg glæder mig rigtig meget til at tage imod gamle og nye børn og forældre.

 

Med bla. stort fokus på den trygge relation, som jeg mener er grundstenen for en tryg og lærerig opvækst, bliver mine kernekompetencer omsorgsfuld pasning og positiv læring. jeg sætter en stor ære i, at give børnene en indholdsrig dag fyldt med tryghed, nærvær, omsorg og leg afstemt efter børnenes alder og udvikling. Jeg tror på, at trygge og glade børn udvikler sig aller bedst.

 

Hos mig i Sommerfuglen er den hjemmelige følelse højt prioriteret. Her er plads til hygge, grin og en masse kram. Jeg serverer hjemmebag og dejlig hjemmelavet mad hver dag. 

 

Derudover er en af mine vigtigste opgaver, at i som forældre er helt trygge når i afleverer jeres barn til mig om morgenen, så i med god mavefornemmelse kan passe jeres arbejde. 

 

Jeg elsker mit arbejde som privat børnepasser og ved ikke noget bedre end alle de smil og kram jeg får hver morgen, det gør hver dag til den bedste dag.

 

Du/i kan læse mere på de følgende sider. Kontakt mig endelig ved interesse eller spørgsmål. 

Hvad er forskellen på privat og kommunal dagpleje?

Min private pasningsordning er godkendt under Dagtilbudslovens § 78 af Hillerød Kommunes dagplejekontor.

Kommunen godkender ordningen, og det gør de efter alle kunstens regler, indhenter straffeattester/børneattester, godkender hus/have/sikkerhed både inde og ude og de bedømmer vores personlige egenskaber i forhold til at varetage en kærlig og kompetent pasning af små børn, jeg er privat børnepasser.

Tilsynet med ordningen føres af dagplejekontorets pædagoger cirka 4 gange om året både anmeldt og uanmeldt og her ser tilsynspædagogen på sikkerheden generelt og de enkelte børns trivsel og udvikling. 

I bund og grund udfører private børnepassere det samme arbejde som de kommunale dagplejere og de private dagplejere; nemlig omsorgsfuld pasning af små børn i alderen 24 uger - 3 år. Men der er ER forskel på os; en "privat dagplejer" er fx godkendt under Dagtilbudslovens § 21 stk 3 og her forståes at kommunalbestyrelsen kan godkende at barnet passes i sit private hjem af en privat leverandør og under denne ordning kan ikke tilbydes alternativ pasning i den private leverandørs fravær/ved sygdom.

En kommunal dagplejer er godkendt til at passe op til 5 børn under 3 år i sit eget hjem og her tilbydes alternativ pasning under dagplejerens fravær/sygdom hos en af den kommunale dagplejers kollegaer.

I min private pasningsordning er jeg godkendt under § 78 i Dagtilbudsloven og jeg kan ikke tilbyde alternativ pasning i mit fravær/sygdom og min erfaring er, at mange af de forældre, der vælger privat pasningsordning ser det som et plus, da de ikke ønsker at udsætte deres barn for pasning i uvante rammer hos en pasningsperson der ikke er barnets daglige trygge favn. 

  • Legeværelse
  • Legeværelse
  • Rytmik i Sommerfuglen